Frivillig på Fongam Skill Training Institute


Siden skolen i Tujering blev bygget har vi jævnligt haft frivillige hænder i Gambia - enten til at undervise delvis eller helt i de forskellige fag. Varigheden af frivillighedsopholdet har varieret, men vi anbefaler at man bruger minimum 2 måneder.

Alle vores frivillige er, under deres ophold, bosat hos samme lokale familie i Tujering, som er meget gæstfrie og vant til at have europæiske gæster i deres hjem.


Men det er ikke kun i Gambia vi har brug for frivillige.

Herhjemme knokler en masse frivillige ved bl.a. markeder, oprydningsopgaver og store og små opgaver, for at tjene penge til projektet og når nyt udstyr for eksempel skal til Gambia, skal containerne pakkes. Alt det og meget mere har vi brug for hjælp til. 


Ønsker du at være frivillig på vores tekniske skole eller at give et nap med herhjemme i Danmark,

 er du velkommen til at kontakte os! 


VIL DU - ELLER KENDER DU EN DER VIL - VÆRE FRIVILLIG PÅ VELDREVET SKOLE I GAMBIA?

SOS-Gambia er en privat forening, hvis formål er at drive en teknisk skole. 

Vi søger frivillige - unge (+18 år) og "gamle" - der gerne vil undervise eller som har en håndværks- eller køkkenbaggrund de gerne vil formidle videre til vores unge elever på skolen.

Du afholder selv udgifter til rejse og ophold - til gengæld kan vi love:


- et ophold der giver ufatteligt mange positive oplevelser

- indkvartering hos skolens leder i familiære og trygge omgivelser 

- du indgår i et dygtigt team af skolens lærere og ledere


Vores hovedfag er IT, hotel management og construction. Sproget er engelsk og venligheden legendarisk. 


Yderligere informationer finder du på vores Facebookside "Skole og sundhedsprojekt Gambia" eller på siden her. 


Vi håber på at høre fra dig. 


Herunder ses nogen af de personer, som har været frivillig på vores skole i Gambia.

De har allesammen fået en hel masse ud af deres ophold.



Smilla - Januar/Februar 2023

 

 

Mine to måneders ophold i Gambia var fantastiske. Jeg blev rigtig godt taget imod i skolen - både af lærerne og eleverne.


Jeg startede med at hjælpe med administrative opgaver, hvorefter jeg efter en uges tid havde ansvaret for "Mad og personlig hygiejne" kurser. Jeg har aldrig været lærer før, men jeg elskede det.  Det at dele sin viden med andre er både udfordrende og frem for alt givende.


Det tog mig 2-3 uger virkelig at tilpasse mig denne nye fremmedartede kultur. Alt er anderledes - deres måde at være på, den måde de studerer på, den måde de lever på er så fuldstændig forskellig fra vores. Men jeg må sige at da jeg først var faldet til, var det virkelig rent lykke.


Min anbefaling er at man mindst tager afsted i to måneder for at få den bedste oplevelse.


Familien jeg boede hos gav mig en utrolig velkomst. De tager os virkelig som en af deres egne - vi får endda et gambiansk navn - for mig var det Mariama.


Gambia har masser at byde på. Og alt er en oplevelse som eks. disse mange markeder, de fine strande, den anderledes natur, de vilde dyr og ikke mindst indbyggernes venlighed. Når vi bor i en lille landsby som Tujering finder vi hurtig vore pejlinger og lærer indbyggerne at kende.


Derhjemme elsker jeg at hjælpe med at lave mad og det fik jeg også mulighed for her. Der bliver lavet mad udendørs og der er mange timers forberedelse. Jeg spiste meget godt, og jeg agter at lave dissee retter når jeg kommer tilbage til Frankrig hvor jeg bor.


Dette ophold var kort sagt en af de smukkeste oplevelser i mit liv, og jeg agter at vende tilbage for at gense landet og disse indbyggere, som jeg elsker så højt. 


Smilla.





Pernille - Gambia 14.09.2022 – 06.12.2022

 

 

Lidt om mit ophold hos familien Bojang i byen Tujering i Gambia………..

Jeg ankom til Banjul mandag den 14. september 2022 om aftenen, havde en masse sommerfugle i maven, der hurtigt blev gjort til skamme. Jeg blev nemlig modtaget af Mr. Lamin Bojang (skolelederen af FSTI) Lamin var fra første øjeblik meget venlig, imødekommende og glad. Vi kørte i mørket til landsbyen Tujering, til Lamins compound, hvor jeg skulle bo. I compounden blev jeg modtaget af hele familien (12 personer i alt) de var alle meget søde og jeg blev strax døbt Kaddy. Fra nu af var jeg ikke længere Pernille fra Danmark, men derimod Kaddy fra Gambia.

 

Jeg havde hjemmefra besluttet mig for at leve på samme hvis som familien, hvilket jo er en stor ændring i forhold til livet i Danmark.

 

Det gik hurtigt med at jeg fandt mig til rette og efter et par uger (skolen var lukket i de uger), begyndte jeg at få min daglige gang på FSTI. I begyndelsen var jeg med Lamin på kontoret og mødte en masse håbefulde unge mennesker, der håbede på at blive optaget på FSTI.

 

Livshistorierne fra de unge mennesker var alle nogen der gjorde stort indtryk på mig. Live i Gambia er hårdt og mange familier har knap nok råd til at brødføde deres familie. Mange af dem der kom kunne fortælle om at deres mor eller far var døde og at de i en meget ung alder allerede agerede som voksne. Stof til eftertanke, når man kommer fra et så rigt og beskyttet land som Danmark.

 

Efter yderligere et par uger begyndte jeg at undervise. Jeg underviste i engelsk grammatik og i et fag som vi kaldte Front Office Management.

 

Front Office Management er et fag, hvor jeg underviste i hvordan man agerer i en reception, hvilke opgaver der er og så videre.

 










 

Ud over at blive undervist i Front Office Management blev eleverne på cateringlinjen også undervist i madlavning og servering. Nedenstående billede er taget da eleverne skulle lære hvordan man serverer på en restaurant.

 










 

Jeg oplevede at de unge mennesker var meget taknemmelige over at være optaget på FSTI og de gjorde deres yderste for at klare sig godt. Mange af eleverne kommer langvejs fra og eftersom transportmulighederne i Gambia er ret dårlige, brugte mange af eleverne adskillige timer på at komme frem og tilbage fra skole hver eneste dag.

 

Det var rigtig dejligt at færdes på skolen og eleverne var alle søde og meget imødekommende.

 











Som regel var jeg på skolen fra kl 08.00 til ca 14.00. Så var arbejdsdagen slut og turen gik hjemad til compounden. Efter et lille hvil var jeg oftest ude og lege med børnene eller på tur med en af de voksne fra compounden. Børnene i compounden var meget søde og glade og de var ret vilde med mit lange hår så det er blevet flettet sådan ca. 1000 gange vil jeg gætte på :0)

 










I weekenden eller nogen gange om eftermiddagen tog jeg på tur (oftest med Safir som er her på billedet). Vi tog en bus til en strand og nød et par timer der eller vi tog til en by og gik på marked. Det var hyggeligt og dejligt at se noget af Gambia.

 













Jeg lærte hurtigt, at når jeg var hjemme så skulle jeg huske at lukke min dør for ellers fik jeg uventet besøg….. I compounden havde vi 5 geder og en masse høns og kyllinger det var som oftest hyggeligt, men jeg skulle bare huske at hvis jeg havde vandmelon eller andet spiseligt i mit hus så var gederne hurtige til at komme luskende og prøvede at stjæle det fra mig :0)

 

 











Mange eftermiddage gik også med at rette opgaver. Jeg fandt hurtigt ud af at eleverne havde et stort ønske om at få opgaver, så de kunne vise hvor meget de kunne. Det var så dejligt at se hvor meget de gik op i at løse opgaverne på bedst mulig vis og deres smil og glæde når de fik en opgave tilbage med en god karakter vil jeg aldrig glemme.

 











Hjemme i compounden kunne der godt være meget stille til tider og jeg besluttede mig derfor for at lave mad til familien. Svensk pølseret (med kyllingepølser) og kartoffelmos blev meget populært hos hele familien.

 














En anden stor ting var når der skulle vaskes tøj….. det foregik på gammeldags maner og blev en rigtig hyggelig ting for mig. Hver gang jeg kom med en spandfuld tøj som jeg ville vaske så kom der altid nogle søde hjælpsomme børn og hjalp mig. Udover at få vasket tøj var det også en rigtig god mulighed for at få snakket med børnene om løst og fast.












 



Alt i alt havde jeg en meget spændende og lærerig tid i Gambia. Jeg har for alvor fået øjnene op for hvordan livet leves i Afrika. Det mest imponerende er at selvom folk ofte nærmest ingen penge har og ikke nyder nogen form for luksus i deres liv så er de glade og positive og taknemmelige for hvad de har. Det tænker jeg at vi kunne lære noget af herhjemme!

 

FSTI er et kapitel for sig. Et fantastisk projekt, der gør noget rigtig rigtig godt for eleverne. Unge mennesker der uden FSTI ikke ville have haft mulighed for at gå i skole, har nu pludselig en chance for at komme ”frem i bussen” og efter endt skolegang har de flere muligheder at vælge imellem. De kan enten blive ansat på et hotel, en byggeplads ect., men skolen gør også meget ud af at lære eleverne at de selv kan. Og med det menes at skolen opmuntrer eleverne til at starte deres eget når de er færdige med skolen. Det kan være bare en lille bod hvorfra sælges enkelte madretter eller fx juice. Det vigtige i dette budskab er at eleverne hos FSTI lærer at tro på sig selv og lærer at de drømme de måske går med i maven faktisk kan blive til virkelighed.

 

Alt i alt tak til SOS Gambia for at jeg har fået denne oplevelse. Fantastisk projekt som alle der er en del af det kan være rigtig stolte af.

 

Kærlig hilsen,  Pernille

Frederik, 23 år, ophold i Gambia fra januar til februar 2020



Lidt om hvad jeg har lavet:

  • Undervist i Business Management på Fongam

  • Undervist i engelsk i tre forskellige 8. klasser på skolen ved siden af

  • Assisteret Lamin i hans engelskundervisning på Fongam

  • Fundet og printet 600 siders undervisningsmateriale

  • Organiseret affaldsindsamling på fodboldbanen



Lidt om hvad jeg har fået ud af det:

  • Mit ophold hos familien Bojang og på Fongam var desværre alt for kort. Men selv på den tid, jeg var der, nåede jeg at få et forhold til både familien, skolen, landsbyen og landet. Udover de mange små som store oplevelser, er der særligt tre ting, jeg tager med mig hjem og vil huske tilbage på. Først og fremmest den enorme gæstfrihed, man møder overalt i Gambia, men som er noget helt særligt hos familien Bojang. Dem har jeg meget at takke for. Derudover vil jeg tænke tilbage på de mange pæne ord, der blev sagt af både lærere og elever på min sidste dag. Der er ingen tvivl om, at de værdsætter din indsats. Og sidst men ikke mindst vil jeg huske på, at man skal passe på med at lade de små ting - om så det er rindende vand eller gear på cyklen - drukne i hverdagens travlhed herhjemme. De skal ikke tages for givet. Så har man lyst til at møde mennesker, der - religiøse, kulturelle og sociale skel til trods - byder dig velkommen med åbne arme, til at gøre en indsats, der ikke bare gør en forskel for de mennesker, du hjælper, men samtidig også lære dig at værdsætte dit liv i Danmark på et helt andet plan end tidligere, så lyder Gambia lige som noget for dig.


Camilla, 19 år, ophold i Gambia fra september 2019 til december 2019


Jeg tilbragte 2 ½ måned af mit sabbatår hos den fantastiske familien Bojang i Tujereng. Det har været den absolut bedste oplevelse, og jeg har både lært en masse om den gambiske kultur og mig selv. Familien Bojang er hjertevarme, og man bliver hurtigt en del af familien. Derudover bliver man også engageret i hele lokalsamfundet, da man danner relationer på kryds og tværs. Personligt var jeg vild med alt, hvad jeg oplevede i løbet af min rejse; specielt de evigt-smilende mennesker og deres tilgang til livet. Jeg fik afprøvet en masse grænser, og man lærer hurtigt at tage tingene lidt, som de kommer. Under mit ophold fik jeg både prøvet kræfter med at undervise 9. klassere i engelsk, undervise førsteårseleverne på FSTI i Business Management samt være en form for sundhedsplejerske på den lokale klinik. Ved mit ugentlige klinik-besøg fik vi ofte vejet omkring 270 babyer og småbørn. Det var virkelig en øjenåbner, hvordan lokalbefolkningen ihærdigt prøver at få det bedste ud af den begrænsede mængde ressourcer, som de har. Ydermere deltog jeg så meget som muligt i Tujereng Village Development Committee’s projekter, da de virkelig er med til at gøre en forskel. Man kan ikke andet end blive forelsket i Gambia, og når man først har boet i et par uger hos familien Bojang, har man aldrig lyst til at rejse hjem igen.

Josephine, 20 år, ophold i Gambia fra 21. september 2018 til 20. januar 2019.


Josephine overtog Business Management undervisningen på FSTI under hendes ophold. Hun var desuden en del af familien Bojang, som hun boede hos lokalt i landsbyen. Hun har gået til hånde på skolen, hvor der var brug for det - bl.a. hjulpet med at tømme container og gøre klar i det nye skolekøkken.


"Jeg synes, at det er en charme, at vaske sit eget tøj og derefter få gnidningssår af tøjet, at vaske sig med en kop koldt vand og at der er kakerlakker eller firben på ens værelse. Man lærte, at man ikke skulle klynke over ligegyldige ting, som at spise det samme mad hver dag, minimal netværk man havde, primitive toiletforhold, vaske tøj i hånden. Det handlede om tilvænning. Mit ophold i Gambia har været helt fantastisk, og det har klart ændret mig til det bedre - det lyder så kliché, men man værdsætter virkelig alt det man har i Danmark"

Flemming, 20 år, ophold i Gambia fra 20. september til 20. december 2017.


Flemming gik til hånde i bl.a. IT og som hjælpelærer hvor der var brug for det på skolen. Han var en del af familien Bojang, hvor han boede lokalt i landsbyen, og desuden en aktiv del af holdet i den lokale fodboldklub. 


"Mit ophold i Gambia var for mig en kæmpe og dannende oplevelse. Jeg gik fra at være en fyr, som måske tænkte at alting kom lidt nemt til en. En som tog rigtig mange ting og muligheder forgivet. Jeg lærte ved at være i Gambia, at jeg virkelig havde mange ting at sætte pris på. Jeg indså, hvor godt jeg havde det i forhold til så mange andre rundt omkring i verden. I Gambia, der fik jeg en ekstra familie, nemlig familien Bojang i Tujereng. Jeg har dem rigtig meget at være taknemmelig for, bl.a. for alt hvad de har lært mig. 



Freja, 20 år, ophold i Gambia fra 3. januar til 30. april 2017.


Freja opstartede faget catering på FSTI og underviste i idræt på folkeskolen ved siden af. Hjalp til på den lokale klinik 1 gang ugentligt. Bosat ved familien Bojang i landsbyen, hvor hun hjalp til med det huslige. Et ophold på 1 uge i Essau på hospitalet, gjorde at Freja var med til at overvære en masse fødsler.


"Jeg var uviden om hvad jeg gerne ville fremtidsmæssigt før jeg tog til Gambia. Nu har jeg både været underviser og hjulpet til på klinik, hvilket har gjort at jeg i dag har besluttet mig for at uddanne mig som sygeplejerske. Jeg var egentlig nåleskræk, men det glemte jeg hurtigt, da man stod i den meget pressede situation som en fødsel jo er. Jeg tog til Gambia under præsidentskiftet, og var næsten den eneste hvide person i Gambia. Alle de forskellige oplevelser, har bare gjort mig vildt stærk psykisk og mentalt."

Birgit Eriksen, 71 år, pensioneret lærer - gift med Henning Olsen

Ophold i Gambia 3 x 1 mdr. samt 14 dages besøg i årene 2016 - 2019


Mit arbejde har dels bestået i at undevise, hjælpe til i administrationen, afholde lærermøder for at give gode råd om alternative undervisningsmetoder og dermed give variation og mulighed for elevinddragelse i timerne. Det har været utroligt udfordrende, men samtidig enormt lærerigt at stå i en helt anden kultur med meget få materialer og midler og få en fornuftig undervisning i gang. Både lærere og elever er meget positive og interesserede i at lære, så der har været en stor fornøjelse at kunne give dem lidt inspiration. En endnu større glæde og tilfredsstillelse har det været at komme derned og konstatere, at de faktisk har taget de gode råd til sig og lært af inspirationen. Arbejdsplanen for mit sidste ophold i Gambia var færdiggørelse af en ny, stor bygning, så der blev desværre ikke tid til meget undervisning. Til gengæld er skolen blevet udvidet og kan i dag tilbyde langt bedre lokaler og faciliteter til både lærere og elever. 


Under alle mine ophold har jeg boet gos den samme lokale familie. Alle har været imødekommmende, smilende og meget gæstfrie - de har givet mig et uforglemmeligt billede og kæmpestor indsigt i en helt almindelig gambiansk families liv og hverdag. 

Mine ophold har lært og givet mig ufatteligt meget - både fagligt og personligt. 





Henning Olsen, 72 år, pensionist - gift med Birgit Eriksen

Ophold i Gambia 2 x 14 dage i årene 2017 og 2019


Under begge ophold har jeg fungeret som "handy-man" på skolen, hvor jeg har haft god hjælp af pedellerne. Mit første arbejde bestod i at bygge et overdækket skur til cykelreparation og opbevaring af skolen trailer. meget hurtigt måtte jeg indse, at ting er meget anderledes i Gambia - hvor kunne jeg få materialer og hvilke materialer? Heldigvis kunne de lokale hjælp mig og give gode råd med det forhåndenværende værktøj - godt, at de danske sikkerhedsrepræsentanter ikke kom på besøg!
Arbejdsopgaven for mit sidste ophold i at færdiggøre alt i den nye bygning - specielt det store, nye køkken. Der var mange forskelligartede opgaver, men igen måtte jeg konstatere, at der kan være kæmpestore problemer med at skaffe de materialer, man har brug for. Til gengæld fremmer det evnerne til at være lidt opfindsom! Rent arbejdsmæssigt kan det være ret udfordrende, men belønning er stor, når man ser deres umiddelbare tilfredshed og taknemmelighed over ens indsats. 


Det har været en så stor og spændende oplevelse at arbejde under disse - meget anderledes - forhold, at man har lyst til at komme igen og gøre en indsats.





For den enkelte gør det en forskel