Indkomne forslag sendes til formanden på sverigesvej27@gmail.com senest d. 17/1 kl. 12.00.
Alle sponsorer er naturligvis velkomne til kun at deltage i generalforsamlingen.
Nyhedsbrev - November 2024
Det går ufattelig godt - en udtalelse vi har hørt før - men her passer det 100%
Her 20 år after den spæde start af SOS-Gambia var vi - Susanne og Sussie - igen på tur til vores allesammens skole og de dejlige velkendte mennesker, der har deres daglige virke der. Det er blevet til rigtig mange gensyn med mennesker som har været med hele- eller en stor del af vejen af foreningens virke.
Hvis nogen har lyst til at se hvordan vores tur formerede sig, har vi forfattet en kombineret jubilæumsskrift og dagbog, som kan findes på siden her.
Vi har haft en travl og meget tilfredsstillende tur med masser af besøgende, dejlige gensyn med nuværende og tidligere elever samt andre med tilknytning til projektet. Vi har været på skolen rigtig mange gange og må konstatere; hvor gør de det godt.
Skolen og bygningerne fremstår flot, selv her efter regntiden - der er rent overalt og der er plantet træer og buske i haven.
Vi har optaget 60 nye elever på 1. årgang - herlige unge med masser af gå-på-mod og store forventninger til fremtiden. Vi har haft fornøjelsen af dem til hverdag, ved udlevering af uniform og til den evigglade SOS-Gambia dag, hvor vi fester sammen.
Vi har mødtes med de, der har fået bevilget den 3-årige videreuddannelse - de klarer sig rigtig godt. Flere af dem har fået, eller har fået lovning på, arbejde fremover.
Der er fra skolens og myndighedernes side lavet statistik over det antal elever vi indtil nu har færdiggjort fra skolen i Tujering.
Lige knap 400 elever - hvoraf 320 er i job - 80%. Det er bare så godt gået, og viser til fulde vores berettigelse.
Så vi kan her - efter at være kommet tilbage - smile tilfredse. Det har været en rigtig god tur - lige til at blive glad af.
Husk at I er inviteret til at deltage i sponsortur hertil i uge 9 og 10. Hvis I får bare halvt så meget ud af en tur herned som vi har hver eneste gang, vil det være en oplevelse for livet.
Der er mulighed for at bestille billet hos Turkish Airline med afgang søndag fra København eller Billund eller Primo Tour med afgang tirsdag.
Giv besked hvis I ønsker hjælp eller gerne vil have yderligere informationer. Vi vil gerne have jeres besked om deltagelse senest 01.02.2025.
I anledningen af det forestående jubilæum har vi lavet en dagbog, som giver et indtryk af hvad vi egentlig går og laver, men som også er en tur ud af "memory lane" med dejlige gensyn med nye og gamle venner, elever, børn og samarbejdspartnere.
03/11
Søndag morgen kl. 5 ringede vækkeuret - tid til at blive klar og komme afsted til Billund for at nå flyet til Banjul via Istanbul. Vi havde godt selskab af Steen Hansen, som skulle bo på Hotel Bungalow Beach og hilse på venner og bekendte. Dejligt med følgeskab. Det er en meget lang tur, og efter en søvnløs nat landede vi i Banjul ved 7-tiden mandag morgen.
04/11
Der er rigtig godt styr på bagagehåndteringen i lufthavnen, de har vist fået nyt personale. Vi blev hjertelig mødt af vores økonomiansvarlige Kebba, som hentede os og kørte os til lejligheden i Kotu. Der var ingen tid til afslapning, vi skulle lige have købt vand og andre fornødenheder, før turen gik til vores skole i Tujering. Der skulle hilses på skolelederne Lamin og Omar og de lærere der var på job - og vi fik mulighed for at hilse på mange af de nye elever. Der skulle startes elektriker-klasse op - med over 20 engagerede elever, både piger og drenge - virkelig en fornøjelse at se. Vi er så heldige at have en ung fremadsynet lærer, som også implementerer solcellerne og principperne bag i undervisningen.
Også et kig på solcellerne og teknikrummet med styresystemet og batterierne blev det til - det er flot og professionelt udført. Vi har planer om et simplere system til indlæringsbrug, et system vi har hentet på Center for Vedvarende Energi.
På vej tilbage mødte vi Manga, en af de allerførste elever vi havde på skolen - dejlig ung mand, der nu arbejder for Naqua, Gambias forsyningsvirksomhed. Det er 11 år siden han startede og er kommet rigtig godt i vej, er gift og har tre drenge. Et dejligt gensyn.
Vel hjemme i lejligheden var det tid for at få hentet kontanter og talt kuverter op med skole- og rispenge. Det er et værre Joachim von And show, alt skal tælles op i 100 og 200 dalassi sedler - godt vi har Kebba til hjælp. Også tid til overboens tre herlige unger måtte vi have. Vi har stor fornøjelse af, at de kommer på besøg adskillige gange om dagen.
Efter at vi havde sendt Kebba hjem gjorde vi klar til de mange besøg i morgen. Der er pakket t-shirts, drikkedunke, baby-tøj og alt andet godt fra containeren - så nu er det vist tid for at hilse på Godnat-Ole.
05/11
Allerede kl. 07.30 kom de første eksterne sponsorbørn for at få udbetalt deres skolepenge. En dejlig mor med tre velfungerende børn. Hun er enke og har kendt Susanne siden 2004. Et dejligt gensyn.
Så gik det slag i slag med med ca. 20 familier - de fleste velfungerende, men også enkelte med problemer. En familie havde været nødt til at sende sønnen til Guineas hovedstad Conakry - heldigvis gik sponsoren med til at støtte lillesøsteren i stedet - tak for det!
Vi havde også besøg af en sød ung pige som brændte for at komme ind på en sygeplejerskeuddannelse. Så måtte det tunge skyts køres frem - Susanne lavede et opslag på Facebook - og fire minutter senere kom der besked om at der var en, der meldte sig som sponsor - jamen hvor er I gode, vi er imponerede - og pigen blev meget, meget glad.
Efter at have rykket de familier, der ikke var kommet - og få lavet nye aftaler - var det tid til at få besøg af et par vordende mødre, som fik noget af strikkecafeens fantastiske børnetøj. De var lykkelige og ih, hvor vi forstår det, det er så fine ting.
Vi var en tur hos Mohammed - the basket man - og få handlet ind til bl.a. Gambia boden. Også træelefanter og tasker blev der handlet, og Susanne måtte "besvime" flere gange før vi fik priserne ned til det, vi ville give. Efter en hurtig sodavand på BB drog vi hjemover.
Fanta - som døde for 5 måneder siden - havde en datter, som er opkaldt efter Susanne. Pigen bor nu hos en onkel. Vi havde forsøgt at få fat i denne onkel - og nu var det lykkedes, og han ville kigge forbi. Forunderligt var det, at Susanne faktisk havde mødt denne mand i 2005, hvor hun var på besøg i Fantas landsby i Senegal. Der blev lavet en aftale om at de penge, der var givet i gave og som rispenge, bliver opbevaret hos Kebba og udbetalt i månedlige rater det næste halve år.
Kebba skulle hente en gæst i lufthavnen klokken godt ni, så vi skulle lige nå at have lavet kuverter og talt penge op til morgendagens udbetaling af skolepenge. Her får vi også besøg af de elever fra skolen, der er på de videregående uddannelser - det vil vi glæde os til.
06/11
Jamen, jamen - allerede kl. 7 stod den første familie i døren med to sponsorbørn, og så er det gået tju hej resten af dagen. Ud over 12 - 15 familier har vi haft de 22 unge der er i videregående uddannelse - der var op til 20 personer, der ventede på terrassen en overgang. Sikke da et leben.
Det var dejligt at hilse på disse unge, og rigtig dejligt at høre at en stor del af dem har fået lovning på arbejde efter endt eksamen. En af cateringpigerne - Mariama - vikarierer på vores skole som leder i køkkenet og en af de andre - Jonsaba - har fået job som køkkenleder på den skole, vi arbejder meget sammen med. Andre er i praktik på Gambias forsyningsselskab - og det er næsten sikkert en billet til fast arbejde.
Byggelederen Mr. Cham var her med Amy, som er en pige med ben i næsen. Hun afslutter 12. klasse, og har lagt en rigtig god plan for fremtiden. Hun vil være "noget med catering" - og med den måde, hun angriber tingene på, er vi helt sikre på, at hun hurtigt vil være lederpotentiale.
Også vores to dejlige tvillinger, som er blevet støttet de sidste fem år, var her en tur. De er forældreløse og opvokset hos deres bedstemor i et meget fattigt kvarter. Adama er færdig på arkitektskolen om et år, og har allerede fået job, og hendes tvillingesøster Awa er ved at være færdig. Awa er ikke ret stor - ca. 140 cm. høj, og har alligevel været i stand til at tage en uddannelse som veterinærsygeplejerske. Sej pige.
Vi havde det sidste besøg kl. 18 - så var vi også blanket helt af.
07/11
Dagens store punkt på "to-do-listen" var indkøb til Gambia boden og til boden på Clay. Vi kørte til markedet i Bakau, som er det eneste sted vi har fundet de flotte bronzefigurer, vi har haft stor held af at sælge.
Så vi var frem og tilbage på markedsgaden flere gange og der blev forhandlet priser til den helt store guldmedalje. En af salgsdamerne mente, at Susanne skulle køles ned og fandt en vifte og begyndte at svinge med den. Det havde vi meget stor morskab ud af.
Bronzefigurerne fik vi også købt - til en rigtig god pris synes vi selv - ih, hvor er de kønne! Også taske, trommer og kurveting fandt vi - bilen var godt fyldt op, da vi returnerede.
Om eftermiddagen havde vi et møde med Omar om flere finansielle forhold, som han, i sin egenskab af bestyrelsesformand for vores gambianske forening FONGAM, er blevet bedt om at klare, og senere et møde med Ebrima - den unge mand som vi har støttet til en uddannelse i Tyrkiet. Han har nu fået et rigtig godt job for Verdensbankens afdeling i Gambia.
08/11
SOS-Gambia dag - altid en herlig dag, hvor vi har mulighed for at hilse på de nye elever. Det var et leben af den anden verden, da vi ankom - alle snakkede i munden på hinanden, og alle var så fine i tøjet - smukke unge mennesker. De har ikke fået deres uniformer endnu, så det var i dag det allerflotteste tøj skulle luftes.
Vi fik holdt vores indlæg om hvad, hvem og hvorfor I - og vi - kommer herned og hjælper eleverne, hvad vi forventer og hvilke ønsker vi har for deres fremtid. Alle var meget lydhøre og interesserede. Der var mad til alle som afslutning på arrangementet, det var populært.
Medens de unge spiste, nåede vi lige at være på besøg på en norsk teknisk skole, som ligger lige uden for Tujering. Spændende at se - men vi er nu bedre!!
Vi fik også mad, og hvor var det godt - de bliver bedre og bedre i det køkken. Det gør os så stolte.
Vi brugte god tid til at snakke med de unge, få taget fotos - der er et par af pigerne der har småbørn - de er så yndige. Vi fik også snakket lidt med lærerne og Lamin - vi går i gang med skolesamtalerne allerede i morgen.
På vej hjemad kørte vi på den nye highway, det har gjort det nemmere at komme frem og tilbage. De har lavet hump på vejen for at nedsætte farten og der er lavet fodgængerovergange - ikke særlig gennemtænkt, man skal hoppe over en meter høj autoværn for at komme væk fra vejen...
09/11
I dag startede dagen med at vi gjorde rent - efter al den trafik i lejligheden trængte der virkelig til det.
Til hjælp har vi Nanu, som bor lige overfor. Hun er en dejlig ung kone, som er utrolig effektiv. Hun fortalte, at hun kunne huske Susanne mange, mange år tilbage, hvor de boede lige overfor hinanden - Nanu havde manglet skolebøger og dem havde Susanne betalt - det havde hun aldrig glemt. Det blev der meget snak ud af - og de kan stadig hjælpe hinanden.
Skolelederen på vores skole, Lamin, kom her til Kotu til os, og hvor var det givende at kunne sætte sig ned - snakke og planlægge, uden den stadige forstyrrelse der hersker, når vi holder møder på skolen.
Vi brugte adskillige timer til at få en snak om fremtiden, strategi for skolen, samarbejdet med lærere og elever, samarbejdet med os. Masser af store og små problematikker og masser af forslag. Det er Lamins helt store force, han sprudler af energi, virkelyst og masser af rigtig gode ideer.
Det var et rigtig godt møde, som gav et godt grundlag for eftertanke.
Dagen sluttede af med et besøg hos Kebba og hans far Seul, som har kendt os hele vejen fra starten. En fantastisk gammel gut, som, udover bentøjet, er ved godt helbred. Han har tidligere handlet rigtig meget med biler fra Danmark, besøgt landet adskillige gange - så den oksespegepølse han fik som gave, var særdeles kærkommen. Vi tog en TukTuk tilbage - det var så morsomt.
10/11
Vi tog - sammen med Steen - på tur til Kunkujang, hvor vores viceskoleleder, Omar, bor. Det er en værre tur - vejen er fyldt af kæmpestore vandhuller og kratere i vejen. Vi må snegle os igennem for at komme frem. Det tager knap et par timer at køre de 30 - 35 km. Men vi fandt frem og blev hjerteligt modtaget af Omar og hans kone.
De har en stor have, hvor de dyrker kasava, mango, citrusfrugter og mange andre frugter og grøntsager. Vi havde et par hyggelige timer der. Omar havde bedt en flok fodbolddrenge om at komme, så de kunne få et sæt tøj - sponsoreret hhv. af Middelfart Håndboldklub og Billund Boldklub.
Det vakte i den grad jubel, både hos store og små. Der blev ved med at komme drenge med julelys i øjnene. De sidste måtte have en almindelig t-shirt - men det var de nu også meget taknemmelige for.
Der kom også flere mødre - og kommende mødre - så strikkecafeens dejlige tøj blev så godt taget imod. Det er dejligt at kunne dele ud i nye områder - behovet er enormt.
Vi tog afsked med Omar og de fire dejlige børn, konen fik et lift til byen Lamin, hvor hun skulle til bryllup - hvor var hun smuk i sin flotte kjole!
Vel hjemme igen måtte vi have lavet dagsorden til morgendagens møde på skolen - vi er spændte på om vi når det - 18 punkter er der på dagsordenen.
11/11
Dagen i dag byder på skolemøde - 18 punkter på dagsordenen - indtil videre. Vi var på skolen da eleverne mødte ind. Det er et fantastisk syn at se alle de glade unge mennesker. Vi fik fundet t-shirts i containeren - det er nemlig også i dag der bliver udleveret uniformer til alle på level 1 - og de plejer samtidig at få en t-shirt.
Alle elever blev samlet i det store klasserum ved køkkenet, og Lamin og Omar talte om løst og fast - oprydning, affaldssortering, møde til tiden, hvordan man bruger et toilet!, familieplanlægning og sygeforsikring. Det var dejligt at høre, at der også bliver talt åbent om disse emner. Sidste gang de havde gjort opmærksom på sygeforsikring var der kommet en pige - den var helt gal med hendes underliv - hun blev fluks taget med til læge og hospital. Heldigvis viste det sig at det "kun" var et voldsomt tilfælde af svamp - så hun er i behandling - og det går godt fremad.
Vi fik klaret alle vores 18 punkter - og en 5 - 6 mere. Vi kom rigtig godt rundt om ledelse, kommunikation og fremtiden for skolen. Alt i skøn enighed og med stor respekt fra begge sider.
Et kort besøg hos de nye elever i elektriker-klassen blev det også til - de er så engagerede og interesserede - hvor er det skønt.
Så skulle der udleveres uniformer - 2 par røde bukser og hvid og rød t-shirt - tøj hvor var det spændende.
Vi gennemgik skolen - hvilke ting der skal repareres og ændres. Dejligt at komme og se, at de ting, vi bad om sidste år, er ændret - bl.a. er der rent og pænt på elevtoiletterne, med håndsæbe og håndklæde - der lugter slet ikke af rovdyr mere!!
Vi fik også planlagt møde med skolebestyrelsen og lærerne på lørdag.
12/11
I dag mødtes vi med Lamin og Omar hos HP Trading for indkøb af nyt pengeskab. Vi fandt frem til den model det skulle være - og fik en pris.
Så måtte vi alle erkende, at vi havde en sand mester iblandt os - Lamin. Han ville bestemt ikke give så meget og han havde en masse forklaringer på hvorfor. Den unge mand var hos sin chef og 7,5% blev slået af prisen - men nej nej - Lamin ringede til en anden forretning, og havde alverdens gode argumenter - så vi fik et afslag på 30%. Vi har i sandhed mødt vores overmand!
Sjovt var det at se Kebba, som smilede undskyldende og Omar som slet ikke turde se nogen steder - det er så ikke lige dem, vi skal have ud at forhandle. Vi fik læsset det meget tunge skab i Lamins bil - og vi andre havde så møder her i lejligheden med de unge, der ikke havde været her de foregående dage.
Også Mr. Jagnes to smukke døtre kom her. Den ene har afsluttet universitetet, er gift og har en yndig lille datter. Den anden afslutter om et år - de er som snydt ud af næsen på faderen - og ligner hinanden til forveksling. Mr. Jagne var den gambianer, der hjalp Susanne med at starte projektet op lige fra starten. Han var skoleleder på den skole, vi støttede gennem mange år, en meget klog mand som kendte skolesystemet her, og som har været med til at forme projektet til der hvor vi er i dag. Han gik bort for ca. 5 år siden.
Også Mama kom på besøg, hun er på sit sidste år på universitetet, og har været sponsoreret siden hun som 4-årig startede i børnehaveklassen. Hun er datter af den skrædder der syr vores skoleuniformer - en meget dygtig og begavet pige, som allerede nu har sikret sig stipendium fra staten til at få betalt sin 2-årige mastergrad.
Igen var der sand trafik her indtil kl. 21, så havde vi også fortjent en take-away grillkylling fra Likas.
13/11
Vi kørte til skolen, i dag for at få styr på at alle breve og billeder til sponsorerne er klar til at blive sendt ud. De var ikke liiiige blevet færdige så...
Vi fik gennemgået level 3 - og alt var i orden med disse. Vi arbejdede med det omkring 3 timer, og måtte så erkende, at vi må vente med det sidste til på fredag.
I stedet fik vi så kigget på de ting der mangler i de forskellige divisioner - der er efterhånden en rigtig god forståelse af, at vi ikke bare kan købe nyt, men skal passe på de ting, vi har - og alligevel vil der altid være ting, der skal udskiftes og nye hjælpemidler, der vil kunne forbedre undervisningen. Vi er også kommet så langt, at alle ønsker skal ledsages af et budget - ellers er det umuligt at tage stilling til.
Vi var i containeren efter lidt ting til de sidste uddelinger og brugte tid til at være i køkkenet, som har praktik i årgang 2 i disse dage. I dag var det kagebagning - vi var rigtig gode som dommere.
Der var nogle små fodboldshorts tilbage af det, vi har fået af Billund Boldklub, så vi var i Kebbas compound hvor han havde bedt nogle af de små fodbolddrenge om at komme - jamen, jamen - de var talrige - hvis vi stiller os op med 1000 stykker tøj ville der stadig være nogen, som må gå tomhændede hjem.
Der var børn overalt - vi var godt nok populære.
14/11
Opsamlingsdag. Vi har haft besøg af de sidste gæster, som altid kommer forbi og hilser på - det er altid så hyggeligt. Godt nok er der mange der forhåbningsfuldt spørger ind til, om vi kan sponsorere et eller flere af deres børn - og svaret må blive, at det kan vi desværre ikke, vi må koncentrere os om skolen.
Vi har også været på kontoret for at arbejde med de forespørgsler, som vi har fået fra skolen. Vi må afdække hvilke, vi kan sige ja til. Ak ja, vi vil så gerne hjælpe, men pengene sætter en naturlig begrænsning for vores formåen.
I aften får vi besøg af Fantas datter, Susanne, og hendes bror. Fanta havde lånt en rollator, som de kommer og returnerer - den kan lige så godt komme en anden til gode.
Herefter er vi af en af vores elever - Binta Jallow - inviteret til at komme på Senegambia Beach Hotel, hvor hun arbejder seks dage om ugen - hvor blev hun da glad for at se os. Vi talte med hendes chef og kollegaer som samstemmende fortalte om, hvor dygtig hun er, og hvor hårdt hun arbejder. Binta fik lov til at lave maden til os, og det var rigtig god mad og meget hyggelige omgivelser. Dejligt at opleve.
15/11
Tidligt op og på skolen for at få de sidste sponsor-breve og billeder. Det var klaret på godt en times tid. De kan jo godt, når de bliver pressede. Det fik vi en god lang snak om - og næste år bliver det meget, meget bedre.
Fra skolen gik turen til Brikama efter cashewnødder og en tur på træmarkedet. Vi fik nogle meget flotte ting - men nu skal det altså også være slut.
Vi fik igen holdt et møde med Ebrima, for at afklare hvordan han kan hjælpe fremover. Han starter på sit nye job 1. december.
Der er varmt og fugtigt her nu, så vi sveder det meste af tiden, også fordi der i lange perioder mangler elektricitet. Nu er det lige før vi længes efter Danmark og minusgrader.
16/11
Igen, igen går turen til Tujering og skolen. Denne gang for at holde møde med skolebestyrelsen. Det er et forlangende af NAQUA (Repræsentant for Gambias uddannelsesministerium) at vi skal have en skolebestyrelse og afholde møder 2 - 3 gange om året. Det startede som sædvanligt med at en af dem var en halv time forsinket, en havde glemt os og en var syg - kun han der var forsinket to timer sidste år kom til tiden. Vi vendte hele situationen for skolen, lærerne og eleverne. Det kom der rigtig meget snak ud af. Vi sluttede med et måltid mad som køkkenet havde tilberedt - meget lækkert mad, de bliver dygtigere og dygtigere.
Herefter var samtlige ansatte på skolen mødt ind - også de fik mad før vi mødtes og vi tilbragte et par hyggelige timer med at få diskuteret løst og fast. De havde nogle ønsker om undervisningsmaterialer o.l., som vi var i den heldige situation at kunne bevilge efter at have konsulteret vores danske bestyrelse. Vi har en flok yngre, engagerede lærere, hvoraf en del er i gang med en overbyggende diplomuddannelse, med henblik på at kunne udbygge skolen til at kunne forestå den videregående uddannelse for vores elever.
Vi havde et par af lærerne, som vi skulle have en yderligere snak med - bl.a. elektrikerlæreren for at få klarlagt hvilke målinger vi gerne vil have på solcellesystemet, og hvordan det kan implementeres i undervisningen af eleverne.
Det blev igen en rigtig dejlig dag, med masser af positivitet og gode input for det fremtidige arbejde.
17/11
Hjemrejsedag.
Vi fik pakket kufferter - tøj hvor er der købt meget ind, men når der ikke skal tøj med til det kolde Danmark går det fint alligevel. Vi nåede et par dejlige timer på stranden, hvor det blev begrædt, at vi tager hjem - det er da ikke så sært, når vi for nogles vedkommende har været de eneste kunder - vi håber, at der vil komme masser af turister næstefter - det er heldigvis i fremgang for det lille fattige land.
Vi var i lufthavnen ved 18-tiden - lige nøjagtig 24 timer før vi kunne lande i Billund efter en lang rejse hjemad. Desværre uden Susannes kuffert - øv da.
